Randi og Richardt Rolsted. Velkommen til vores side med, Randis Malerier, beskrivelser af udlandsrejser,  af ture i Danmark og fotos fra dem, samt Richardts Apropos.


2004 Den Sydafrikanske sjæl.


 Rejsebureau: Kuoni Rejser


 Rejseform:     Fly/Bus


 Hvad betyder:

 Sanibona = goddag (til flere personer)  igama lami =  Goddag jeg heder      

  

 Sawubona = på Swazi. Hej!/Goddag, på Zulu = Godmorgen,  


 Yebo = ja


 SA fakta: Areal:  1,22 mio. km2 = 28 x Danmark

 Indbyggere: 44 mio. heraf er ca. 11% hvide, 77% sorte, 9% farvede og 3% Indere.

 Gennemsnitlig levealder på 45 år.

 Landet består af 9 provinser med egen lovgivende forsamling.


 SA er i realiteten et rigt land, rig på resurser som guld og diamanter og andre mineraler, men har også et frugtbart landbrug,  og så er det ikke mindst rig på menneskelig arbejdskraft, men der mangler uddannelse, og så kæmper man mod aids.


 Historie:


 Den sydafrikanske urbefolkning San og Khoikhoi (buskmænd og hottentotter) har boet i det sydlige Afrika i tusindvis af år,  for omkring 10 – 30.000 år siden.

 De første sorte Bantu-folk kom nordfra i løbet af det første årtusind efter Kristi fødsel.

 Der menes at have været, mellem en og to millioner sorte, fortrinsvis i den østlige del, da de første hvide ankom.


 Portugiserne var de første europæere i Sydafrika. Bartolomeu Dias kom i 1488 til en lille bugt hvor der var læ, og hvor der  kunne hentes frisk vand. Dias nåede helt til bugten ved det nuværende Port Elizabeth, og på hjemvejen passerede han et  stort bjerg i havet, som han på grund af storm ikke havde set på udrejsen (kaldte)”Kap det Gode Håb”. Håbet knyttede sig  til søvejen til Indien.


 Det blev Vasco da Gama der 1497 nåede videre op langs kysten og ankrede op ud for et område, de kaldte Natal.


 Hollænderne anlagde den første egentlige forsyningsstation og tog dermed det første skridt mod en udvikling, der senere  har præget denne del af Afrika.

 Det Forenede Ostindiske Kompagnis Jan Riebeck ankom i april 1652 for at anlægge et gartneri og bygge et fort. Hollænderne  gav deres lille by ved Taffelbjerget navnet Kapstaden (Cape Town)

 I 1657 fik de første ”frie borgere” lov til at slå sig ned uden for byen som bønder (boere).

 Årsagen var forholdet til det lokale folk som hollænderne kaldte hottentotter, som ikke gik godt.

 Antallet af ”frie borgere” steg hurtigt. Foruden hollændere kom også franske og tyske Hugoenotter på flugt fra religiøse  forfølgere hjemme.


 Englænderne kom til Sydafrika i efteråret 1795. På grund af oprøret i Europa, hvor Frankrig tidligere på året havde erobret  Holland, var den Hollandske konge flygtede til England og havde bedt englænderne om at beskytte de Hollandske kolonier.  
 Det passede englænderne udmærket, og i 1795 blev Kapstaden erobret første gang.

 For at styrke det britiske islæt, iværksattes en større udvandring. Omkring 5000 såkaldte settlers kom i 1820 til havnen i Port  Elizabeth og tildeltes land i Grahamstown, men senere bosatte de sig mange andre steder.

 I 1833 afskaffede briterne slaveriet, og de frigivne slaver fik ligestilling med deres tidligere herrer, det blev for meget for  boerne, de drog nordpå med deres bibel og fra 1835 og de følgende år, forlod omkring 14.000 Boere i oksekærrer det  frugtbare land, dette blev senere kendt som det Store Trek.


 Zuluerne i det nuværende KwaZulu-Natal havde ikke haft meget kontakt med Boerne eller den hvide kolonimagt. En  høvdingesøn, Shaka, der blev leder af den lille Zulu- stamme og udviklede den fra 1815 til en krigsmaskine, og i løbet af få år  havde hans brutale krigere taget magten over et område der svarer til den nuværende provins. Mange antager at kampene  kostede en mio. livet.


 Boerne ankom til zuluernes land i 1830’erne, hvor Shakas efterfølger, Dingane, i 1838 lokkede deres leder, Piet Retief, i  baghold, og over 300 boer blev dræbt.

 Hævnen kom samme år hvor 10.000 Zuluer angreb en vognborg med 470 Boere ved floden Ncome.

 Under det voldsomme angreb, boerne dræbte under ledelse af Andries Pretorius, på grund af deres mere moderne våben,  omkring 3.000 zuluer. Byen Pretoria er opkaldt efter Andries Pretorius. Voortrekker monumentet ved Pretoria er rejst til  minde om bl.a. dette slag.


 Inderne. Natal blev i 1865 kronkoloni, men da det kneb med at finde lokal arbejdskraft til de store sukker- og  bomuldsplantager, besluttede man at hente gæstearbejdere fra Indien.

 De blev fulgt af Indiske handelsmænd, og i 1875 var der ca. 10.000 indere i Sydafrika.



 Boer-Republikker.  Der har været 2 boerkrige.


 Trek-Boerne oprettede republikkerne Transvaal og Oranje-fristaten i 1850’erne, men allerede i 1877 annekterede Briterne  Transvaal, det førte til den første boer krig fra 1880 – 81 som Briterne tabte.


 Den 2. boerkrig (fra 1899-1902) fulgte efter omfattende fund af diamanter og guld i Kimberly og ved Johannesburg.  Fundene øgede briternes interesse for Transvaal  

 I 1890 blev forretningsmanden Cecil Rhodes premiereminister i Kolonien, (landområdet Zambia og Zimbabve, indtil 1964 kendt  som Rhodesia, var opkaldt efter ham). Hans drøm om at udbygge det britiske imperium fra Kap til Cairo blev forstærket af  hans store interesse i diamant som guldminer. I 1895 mislykkedes et angreb på Transvaal, og Rhodes måtte gå af. Fire år  senere, i 1899 provokerede briterne boerne til at angribe ved republikkerne Transvaal og Oranjes grænser, og den 2. Og  vigtige Boerkrig var i gang.

 Allerede i 1900 udråbte briterne de to republikker Transvaal og Oranje til kronkolonier, men krigen sluttede først 2 år senere.

 Fredstraktaten i 1902 dannede grundlaget for den Sydafrikanske Union, der blev dannet i 1910.

 Den dannede også grundlaget for den senere apartheidpolitik, for Boerne stillede som betingelse for at skrive under, at kun hvide i de tidligere  republikker fik stemmeret.

 I de britiske kolonier gjaldt visse økonomiske kriterier for at stemme, så i praksis var resultatet det samme. Kun få ikke-hvide  havde stemmeret.

 Foruden problemerne med stemmeret, skabte placeringen af den nye Unions hovedstad problemer.

 Resultatet blev at Pretoria fik regeringen, Caper Town parlamentet og Bloemenfontein domstolene.

 Boerne vandt det første valg i 1912, men den manglende stemmeret førte til dannelsen af en orga­nisation, der senere blev til  ANC, Den Afrikanske Nationalkongres, det nuværende regeringsparti.  

 Efterfølgende var tiden præget af opgør mellem højreorienterede nationalister og mere liberale kræfter. Modsætningsforholdene førte til dannelsen af en  række nye partier, bl.a. et renset Nationalistparti der efter 2. verdenskrig vandt valget på et raceadskillelses-program kaldet apartheid.

 Valget fandt sted i 1948 og grundideen var, at alle sorte skulle bo og være statsborgere i såkaldte hjemlande. I de hvide  områder måtte de kun være for at arbejde.

 Millioner af mennesker blev tvangsforflyttet, samtidig med at andre millioner kom i fængsel for at overtræde en eller anden  lov.

 I 1950’erne gennemførte ANC en række ikke-voldelige demonstrationer, ulydighedskampagner og marcher. I 1960 kom der et  vendepunkt, den 21 marts demonstrerede 5.000 mod de forhadte paslove, uden for politistationen i Sharpville syd for  Johannesburg. Politiet åbnede ild og dræbte 69.

 Verdensopinionen reagerede, den Sydafrikanske regering indførte undtagelsestilstand. Tusindvis blev anholdt. ANC blev  forbudt og oprettede hovedkvarter i eksil, opgav den ikke-voldelige kamp og dannede en væbnet gren, Nationens Spyd.

 Sydafrika blev smidt ud af det britiske statssamfund Commonwealth   

 I 1962-63 blev ANC-ledelsen med Nelson Mandela i spidsen anholdt og tiltalt for højforræderi. De blev idømt  fængsel på livstid. Først 27 år senere blev de løsladt.



 Starten på Reformer.


 Under et sammenstød 16. juni 1976 mellem vrede protesterende skoleelever og politiet, skød politiet mod eleverne.  Urolighederne bredte sig og i de følgende måneder blev over 600 mennesker dræbt.


 I 1978 blev P.W.Botha premierminister. Han styrkede sikkerhedsapperatet, førte krig i Namibia og Angola, og lod sine  styrker overfalde og bombe i andre nabolande. Og det blev det ham der nødtvunget satte skub i en forsigtig reformproces.


 I efteråret 1989 blev Botha tvunget til at gå af efter et slagtilfælde. Han blev afløst af F.W de Klerk, der trods sin  nationalistiske baggrund indså nødvendigheden af at forhandle med de forbudte sorte organisationer og deres ledere.  Allerede i 1990 blev forbudet mod ANC, kommunistpartiet og andre organisationer ophævet.

 Nelson Mandela og de øvrige ledere blev løsladt.

 Den 27. april 1994, blev de første frie valg for alle sydafrikanere afholdt og ANC vandt stort.

 Nelson Mandela blev præsident og hans næstformand Thabo Mbeki og F.W. de Klerk blev vicepræsidenter. I sommeren 1996  trak nationalistpartiet sig ud af regeringen.

 Ved valget i 1999 sejrede ANC igen stort og var tæt på 2/3 i parlamentet. Nelson Mandela gik af og Thabo Mbeki overtog  som præsident og regeringsleder, og er, ved valget i april 2004, blevet genvalgt.


Sydafrika er i dag en kombination af et rigt vestligt industriland og et fattigt afrikansk uland. Både indtægter og levestandard for rige hvide, når op i topklassen i verden. Modsat er de sorte blandt de fattigste.



Turen var på ca. 3000 km heraf 1000 km i fly, Durban-PE.


 Johannesburg: er med 5 mill. den største by.   Pretoria adm. Hovedstad 2. mill.

 Vi fløj til Johannesburg, og vi så et par glimt af byen på vej ud af Johannesburg, derpå så vi Voortrekker monumentet, og  torvet i Pretoria med retsbygningen hvor bl.a. Nelson Mandela blev idømt livsvarigt fængsel for højforræderi.

 Der er mange tomme lejemål i Johannesburg fordi mange, private som erhvervsdrivende, flytter ud af byen

 Vortrekker monumentet med relieffer af vogne i naturlig størrelse, er rejst til minde om Trek-boernes flytning mod nord og  deres kampe mod både Zuluerne og senere englænderne. Den 16. dec. hvert år fejrer de deres sejre.

 Pilgrims rest: Her skete de første guldfund, Alex Patterson (Wheelbarrow), lejede trillebøre ud.

 Blyde Canyon 60 km lang, længst mod nord finder man The Three Rondavels (kommer fra den traditionelle runde stråtækte  hytter).  

 To floder glæde(Blyde) og sorg(Treur) støder sammen ved Potholes.


 Krüger NP:

 Vi ankom til Küger Nationalpark tidligt om morgenen. NP,en er den største nationalpark i Afrika på 21.000 km2 ca. 2/3 af  Jylland, og man er ved at sammenlægge den med NP’er i Mocambicq og Zimbabwe.  

 Man taler om The Big Five, især hvis man er jæger da de 5 er de farligste dyr at jage, og vi taler om Leopart, Bøffel,  Elefant, Næsehorn og Løve. Parken har 100.000 impalaer, 30.000 zebraer og 21.000 bøfler. Der er 147 dyrearter, 505  fuglearter og 1980 planter og træer. Amarulatræets frugter anvendes til en likør som minder om Baily


 Swaziland:

 Swaziland er det mindste land på den sydlige halvkugle. Det er halvt så stort som Danmark på 17.360 km2 og har 1,1 mio.  Indbyggere,( med en gennemsnitslevealder på 43 år,) som bl.a. ved hjælp af kulturlandsbyer forsøger at fastholde noget af  deres gamle kultur, sange og danse.

 Swaziland blev uafhængigt i 1968. Swazierne gør meget for at holde deres traditioner i hævd. Landet regeres af en konge,  Mswati 3. som både er den udøvende og dømmende magt iflg. forfatningen, Kravet om reformer er stigende. Swazi er hård  ramt af aids.


 Zulu Land:

 KwaZulu-Natal som provinsen hedder, også kaldet Afrikas have, er hjemsted for Afrikas største folkegruppe de traditionsrige  og stolte Zuluer. De har, selv om det ikke er et selvstændigt land men en provins i Syd Afrika, deres egen konge, det skyldes  en gammel aftale med englænderne.

 Der bor også godt 1. mio. Indere i provinsen.

 I Zulu-land ligger også den meget seværdig NP, HluHluwe.

 Zulu betyder himmel og Zuluerne er således himlens folk.

 Zuluerne holder også fast i deres gamle traditioner og også religion, samtidig med at nogle også er kristne, på den made  spiller de på to heste.


 Hluhluwe NP:

 Denne nationalpark byder på et væld af dyr og er, i modsætning til Krüger, mere kuperet således at landskabet i sig selv er  en stor oplevelse.

 Vi starter kl. 6 om morgenen og kommer ind i parken medens morgendisen endnu ligger tæt over landskabet, et imponerende  syn.

 Hlyhluwe er kendt for at det var her man redede det hvide næsehorn.

 Vi hørte over radioen at et næsehorn var gået til angreb på en jeep.


 Durban: 3,2 mill. 3. største by.  Port Elisabeth 1,5 mill. 5. største by med en Township.

 Vi kom til at se en Township(slumkvarter) ved Port Elisabeth i stedet for som de fleste gør, ved Pretoria, men den i Pretoria  er nu så turistpræget, at det virkelige indtryk er sløret. Vi kørte igennem byen hvor det anslås at der bor mellem 700-800.000  mennesker på et område der svarer til Århus, i fortrinsvis blik og træskure. Vi besøgte en skole, (støttet af Lions Club) og et  alderdomshjem hvor der var pigtråd rundt om området, ikke for at holde de gamle ind, nej for at holde deres børn og andre  der ville forsøge at få fat i deres penge, ude.  De får ca. 700 rand i pension og skal betale de 500 på hjemmet.

 I Townshippene, som slumkvarterene udenfor alle storbyerne kaldes, lever de sorte i stor fattigdom og nød, mange forsøger  at klare sig ved forskellige små jobs, som at vaske biler, klippe hår og hvad man eller kan finde på. På grund af den enorme  fattigdom er kriminaliteten høj.


 Addo Elefantpart:

 Som navnet fortæller, er der Elefanter i parken og det endda i store flokke.

 Addo elefantpark blev oprettet i 1931 for at rede Cap-elefanten fra udryddelse, hvilket er lykkedes. Fra de 11 der var  tilbage, er der i dag 330, og målet er 2500 når parken er udvidet.



 Wildernes med Storms River, Cango Caves , Strudsefarm og Vingård.

 Vi gik gennem Tsitsikamma nationalparks smukke natur, inden vi kom til den hængebro der forbinder de to breder på Storms  River, der hvor den løber ud i det Indiske Ocean

 Cango Caves er et betagende grottesystem som strækker sig ca. 800 m ind i bjerget.

 Der er mange uopdagede huler endnu, de tilgængelige huler er ca. 800 m. I 1970 blev Cango 2. opdaget og i 1975 opdagedes yderigere 1600 m labyrint.  

 Strudsefarmen Cango Ostrich Farm var en spændende oplevelse, og det var Vingården også.



 Cape Town: med ca. 5 mill. er den næststørst by og er Parlementsby.


 Den fantastisk smukke udsigt over det Indiske Ocean, blev kort før byen brat afbrudt af et kæmpe område hvor de fattige  sorte igen boede i blikskure, (det elendigste vi overhovedet så), på den anden side af vejen gik man og spillede golf på en  lækker golfbane.

 Taffelbjerget var en stor oplevelse, som vi måtte opleve med det samme vi kom til Cape Town, for det var ikke sikkert at det  kunne lade sig gøre dagen efter, for da ville bjerget måske ligge indhyllet i tåge. På taffelbjerget (1000m) fik vi Champagne,  en skik som rejseselskabet har.


 Kontrasterne findes overalt så medens Taffelbjerget knejser majestætisk i baggrunden, ser man i byen primitive sovesteder,  under palmerne ved rådhuset på torvet.


 Andre oplevelser ved Cape Town.


 Seal Island.

 Fra Cape Town sejlede vi ud til en lille ø, der, som navnet angiver, var fyldt med sæler.

 

 Cape Point:

 Cape Point med udsigt til Afrikas Sydvestligste hjørne, Kap det gode håb.

 Der er bygget et fyr på toppen, men med en lysstyrke svarende til 2000 lys, kunne det kun ses ca. 64 m. bort og man måtte derfor bygge et nyt længere nede,  nærmere vandet.


 Cape Det Gode Håb.

 Vi besøgte selvfølgelig også Cape Det Gode Håb, som går for at være Syd Afrikas sydligste punkt selv om det  sydligste punkt rent faktisk ligger længere mod øst.


 Pingviner:

 De sydafrikanske Pingviner ved Boulder City.


 Vi så også på forarbejdning af Diamanter, var til vinsmagning på en Vingård, og til underholdning på Waterfront (  (havneområdet).                      



Se fotos fra Sydafrika