Randi og Richardt Rolsted. Velkommen til vores side med, Randis Malerier, beskrivelser af udlandsrejser,  af ture i Danmark og fotos fra dem, samt Richardts Digte og vers.

Test


Der var et yndigt land.


200 året for ophøret af den Dansk - Norske Union.


Danmark var en gang et stort og betydende rige,
det kan man ikke længere hverken mene eller sige,
Norge mistede vi til Sverige for to hundrede år siden,
og tabet af hertugdømmerne gjorde os ganske liden.
Som i dag, overvurderede Danmark sin betydning,
det blev starten på rigets gradvise nedbrydning.


Man kan blive helt euforiske ved den blotte tanke,
at vi sammen med Norge havde fælles olietanke,
for samlet kunne vi have været en stærk union,
det havde unægtelig betydet en anden situation.
Danmark opfører sig dog stadig som en stormagt,
selv om vi reelt ikke har meget at skulle have sagt.


Danmark i  EU og i "Union" med USA.


Verdens stærkeste magt er rar at læne sig op ad,
kirsebær spises med de store endda af samme fad,
er der brug for et krigsskib, en Jager eller andet,
så stiller vi op, vi kan sågar næsten gå på vandet,
at måle vores værdi når det gælder brug af våben,
det fik vore forfædre lært allerede fra dåben.


Viljen til at vise vor storsind har ingen grænser,
vi ser gerne gennem fingre når andre os lænser.
EU har sine velsignelser, det tror jeg da nok!!
men uden grænser til kontrol, går det helt amok,
alle kan tage frit for sig af vore fælles goder,
uanset at vi ikke har spor, af fælles DNA-koder.


De uskrevne regler.


Man skal respektere et lands regler og skikke,
især som fremmed skal man dem ikke beklikke.
Hvor "Dansk" man selv ønsker at man skal være,
er en balance som man bør vide, at man skal lære,
men hvis man vil leve med sine egne regler og tro,
burde man så ikke have fundet et andet sted at bo.


Det kan ikke være dem man bor og lever blandt,
altså stedet hvor man ro og fred endelig fandt,
der skal svigte deres kultur, levevis og religion,
hvis man tror det har man en underlig definition,
af hvad næstekærlighed og sameksistens betyder,
og skal ikke forvente det til venskaber indbyder.


Løsninger er fælles ansvar.


For de beslutninger vore politikere har taget,
bliver de ofte af os, for uduelighed anklaget,
men husk, de er valgt helt på demokratisk vis,
at man ikke altid er enig er demokratiets pris.
Et fællesskab kan give både tryghed og styrke
medens individualismen bliver svær at dyrke.

Løsningen på den ofte svære sameksistens,
er at erkende problemet og være konsekvens,
det nytter ikke noget med fortielser og løgne,
vi må se på løsninger og svar med åbne øjne,
hvordan vi end problemerne vender og drejer
så kan fælles løsning også give fælles sejer.


Danmark er stadig yndigt.


Danmark er stadig, og vil altid være et yndigt land,
og vil sikkert i endnu mange år stadig holde stand,
over for de kultur forskelle der dagligt os møder,
kærligheden til Danmark stadig hos mange gløder,
Medens de unge stræber mod det multinationale,
er ældres ønsker ofte, omvendt proportionale.


Det rette miks kan være en fornuftig disposition
uanset om nogle er svage og andre stærke i tro'n,
så kan fornyelse og nye impulser gavne os alle,
og være til glæde hvis man dæmpede sin galde.
At dansk sindelag og væremåde skal bestå,
vil jeg dog arbejde for, så længe jeg kan gå.


Digte

Danmark, du blunder i virkelighedens verden.


Den gamle mand var på det seneste begyndt at føle sig frustreret, intet var længere som det plejede, ja faktisk var intet blevet som han havde drømt om og kæmpet for.

Han havde gennem tiden haft store erobringer og var undertiden selv blevet erobret et par gange.
Han havde været stor en gang, meget stor, men var over flere perioder blevet mindre, så igen lidt større, for til sidst at blive slank, og det havde han nu været lige siden.
 

Han havde i sandhed haft sine erobringer, men havde aldrig forstået at fastholde dem, hans holdning havde derfor været "hvad udad tabes skal indad vindes", og han var ganske stolt af hvad han havde drevet det til. Man kunne faktisk godt tage meget af det han havde udviklet og stod for, som eksempel  for andre, noget andre kunne lære af og måske videre udvikle.

Hvorfor følte han sig så frustreret, han havde tænkt meget over det og var kommet til den konklusion, at det hele var begyndt da han, lokket af gyldne løfter, havde meldt sig ind i et kollektiv.
Han havde selv syntes at han klarede sig godt, men at han var nødt til det for fællesskabet, han kunne jo bidrage med mange gode løsninger på hvordan man fik et system til at fungere.
Projektet syntes i starten også at blive nogenlunde som forventet, efter at der var foretaget nogle indbyr­des justeringer, men efterhånden kom nye til og der måtte atter tages nye beslutninger, beslutninger som han i første omgang tog afstand fra men som han, med flere ændringer, godkendte.

Det skulle siden vise sig at være en fejl, især da der efterhånden kom så mange med i kollektivet som ikke havde noget at byde på, ingen resurser og ingen kræfter, således at de nu i stedet drænede kollektivet for resur­ser, så dem der havde haft kræfterne nu ikke længere kunne klare presset, vel at mærke uden at det generelt hjalp dem der ikke havde resurser, og ikke havde kræfter til at skabe dem til gavn for fællesskabet.

Han var kommet dertil, at han havde svært ved at se nogen mening med flere af fællesskabets regler, for de ville gøre det svært at klare sig selv, og hjælpe sine egne, for ikke at tale om de øvrige i kollektivet.

Han blev født for omkring 100 siden, og der var sket meget gennem tiden, men selv om han igennem de sidste 10 år havde været som han er i dag, så var der alligevel de sidste ca. 6 år sket så rivende en udvikling, at ingen kunne have forudset det, og heller ingen ville have troet det muligt.
Specielt på det seneste var det gået så stærkt og forandringerne havde været så store, at han nu følte sig sat under administration af det kollektiv han havde troet på var løsningen, til gavn for alle, men som havde vist sig kun at dræne den der havde resurser og evner, således at han nu følte sig som en brik i spillet, uden selvstæn­dighed, viljestyrke, glæde eller indflydelse.


Den faktiske historie er:

Hvis vi i historien laver de omtalte, 100, 10 og 6 år om til årtier, vil det blive hhv.  1000 år som næsten svarer til konge­riget Danmarks alder, de 100 år næsten de år der er gået efter at Danmark fik Sønder- jylland tilbage, og 60 år er den tid der er gået fra Danmark fik gang i hjulene efter krigen.

Derpå har vi billedet af Danmark, hvilket tilfældigvis også er navnet på den gamle mand, Dan Mark, som på et tidspunkt vil hol­de op med at eksistere, miste sin selvstændighed og til sidst kun være at finde i histo­riebøgerne, omtalt som nati­onen der ville så meget men ikke evnede at forvalte sine mulig­heder, og på grund af fællesskabets byrde, samt andre udefra kommende påvirkninger, til sidst, som nation,

GIK TIL GRUNDE.



Hvorfor sur.


Gå du blot rundt og vær sur,
sur over, at alt går din næse forbi
sur over ingen opmærksomhed at få
sur fordi intet går som du regner med.
Medens du alligevel går og er sur
så tænk på om du selv har gjort nok,
nok for selv at skaber dine chancer
for, at nogen bliver opmærksom på dig
for, at det du ønsker bliver til noget.
Hvis svaret er Nej, har du meget du skal nå,
er svaret Ja, er du nok blot alt for utålmodig.

Ja, men forstår du da ikke
det er skadeligt at drikke
skadeligt at spise for meget
skadeligt ikke at spise sundt
sundt derimod at motionere
sundt det er, at være i form.
Form derfor din tilværelse
form selv indholdet i dit liv
det liv som skal vare længe
vare længe og være godt
godt, ikke blot for dig selv
men også for dine nære
de nære, altså den kære
familie, som helt sikkert
for dig vil ønske alt godt.


Men det kommer ikke selv
livet er ikke blot en bagatel
det bør tages ganske seriøst
seriøst arbejde er nødvendig
nødvendig det er nøgleordet
nøgleordet for din fremtid.
Fremtidens muligheder
afhænger af forudseenhed
om ikke blot at lever i nuet
tænk på dagene der kommer
de dage der ligger foran dig
og som du selv skal forme
forme så de giver mening
mening med livets indhold.
For en mening må der da være?


Liv med indhold.