Randi og Richardt Rolsted. Velkommen til vores side med, Randis Malerier, beskrivelser af udlandsrejser,  af ture i Danmark og fotos fra dem, samt Richardts Apropos.


Rom-Sorrento 2011


1. Onsdag den 14. september 2011.

 Vi stod op kl. 4,15 for at være ved Strandjægerne kl. 5,30 hvor bussen afgik til lufthavnen, med flyafgang kl. 8,25 til Rom.
 Vi kom dog først til at flyve kl. 9,00 og var i Rom kl. 12,15. Da vi havde fået vores bagage, var 3-4 personer væk i en halv ca. en  halv time.

 På vejen til vores hotel, Domus Carmelitana, der var og delvis stadig er et kloster, kørte vi en tur gennem Rom for at se nogle af  seværdighederne. Da vi havde fået noget at spise, gik alle en tur til Vatikanet for at se Peterspladsen og Peterskirken. Efter besøget  i Vatikanet gik de fleste ud for at spise, men vi gik hjem mod hotellet og fik kun en Pizza på vejen, fordi vi ville hjem og slappe af på  tagterrassen hvor vi havde en flot udsigt over byen, bl.a. til Peterskirken med lys på. Vi gik i seng kl. 22,30


2. Torsdag de 15. september 2011.

 Efter morgenmaden kl. 7,30, startede turen kl. 9,00. Vi så og hørte om Castel Sant Angelo og gik over broen Sant Angelo til  Palazzo Farnes, paladset er prydet med overdådige værker af bl.a. Michelangelo, derefter kom vi til blomstermarkedet Campo  de Flori der om med sine livlige Pubber, forvandles til et centrum for Roms natteliv. Derfra gik vi til den Jødiske Synagoge og til  Teatro Marcelleo, der blev indviet af Augustus i 23 f. Kr. og kunne rumme 20.000 tilskuere. Paladset Campidoglio, Monument  a Vittorio Emanuelle hvor den evige flamme brænder til ære for faldne soldater. Forbi Palatinerhøjen fik vi et godt indtryk af det  store område hvor Rom blev grundlagt og blev hjemsted for de romerske herskeres overdådige palæer. Colosseum der blev  opført i 72-80 e.Kr. af jødiske slaver, står som stedet hvor kejsernes trang til blodige optog blev tilfredsstillet, bl.a. indviede kejser  Titus amfiteatret ved at afholde 100 dages lege, hvor det bl.a. gik ud på at dræbe 5.000 vilde dyr, alle sportsgrene med drab, var l  lovlige til 523 e.Kr. Herefter gjorde det godt med en frokost, hvorpå vi selv gik hjem.


3. Fredag den 16. september 2011.

 Turen startede også kl. 9,00 i dag og gik forbi Castel Sant Angelo, kejser Hadrians gravmausoleum. Da vi var kommet et stykke  ned af Via de monte Brianzo, kunne vi se Den spanske trappe for enden af Via di Borgognona, gaden med cafeen hvor de mange  berømte kunstnere er kommet. Fra Den spanske trappe (Scalinata della Trinita dei Monti) med kirken på toppen, gik turen forbi  præsidentpalæet til Pantheon, det bedst bevarede af alle antikke templer, bygget af kejser Hadrian, har den største murede kuppel  i Europa med et spænd på 43,3m, og et indre der tage pusten fra den besøgende. Dagen afsluttedes med et besøg på Piazza  Navona, Roms smukkeste og bilfri pladser, med kirken Sant’Agnese midt på pladsen. Rund om på pladsen er der prydet med  fontæner, omkranset af paladser og stilfulde cafeer, derfra gik turen hjem for afslapning resten af dagen, så vi kunne være friske til  aftenturen med middag i den gamle bydel Trastevere, hvorefter turen går igennem et Rom med lys, bl.a. Trevi Fontænen, som  forestiller Okanos, som iflg. Den græske mytologi er ophav til alle verdens floder, blev bygget i 1732 af Nicola Salvi.


4. Lørdag den 17. september 2011.

 På vej ud af Rom mod Catelli Romani, kørte vi forbi Circo Massimo, en gammel romersk væddeløbsbane, her er bl.a. optaget  storfilmen Spartakus.
 På vores vej til Byen Nemi, hvor vi skulle spise frokost på den kendte restaurant hvor den danske maler og forfatter Ulla  Kampmann har sat sit præg, så vi Pavens sommerresident Palazzo Papalo i byen Castel Gandolfo lige ved den smukke kratersø  Albao. Efter frokost kørte vi videre langs Appeninerbjergene mod Sorrento halvøen, til vores hotel ”Oriente” i Vico Equense.


5. Søndag den 18. september 2011.

 Vi startede dage med at køre til Vesuv, hvor de sidste 200m af de 1200m, foregik til fods op til kraterkanten hvor svage dampe  vidnede om at der stadig er liv i den gamle dame. Efter frokost besøgte vi Pompei som i år 79 blev helt begravet af et tykt lag aske  i efter et udbrud i Vesuv. I dag er der udgravet ca. 2/3 af byen, således at man kan få et godt indtryk af dagligdagen for ca. 2000 år  siden.


6. Mandag den 19. september 2011.

 Dagen var sat af til at besøge Capri, men i løbet aftenen og natten havde vi uvejr med lyn og torden som betød at der var for høje  bølger, derfor var al sejlads indstillet. Efter en kop kaffe i Napoli i en berømt cafe, kørte vi tilbage til hotellet og holdt derpå dagen  fri, med bl.a. indkøb i Vico Equense by.


7. Tirsdag den 20. september 2011.

 Det var denne dag der skulle have været på egen hånd, men hvor der i stedet var blevet planlagt en køretur langs kysten til Amalfi  by, og sejltur til Salerno, og det passede jo udmærket når vi dagen før havde haft en halv dag på egen hånd. Amalfi har ca. 7.000  indbyggere og en enkelt smal gade som hovedgade. Amali-duomoen er en sammenbygning af flere kirker og et museum,  Domkirken er meget smuk, det er helt utroligt hvad der er samlet af rigdomme på stedet.

 Sejlturen til Solerno var en meget smuk tur med en fantastik oversigt over den smukke kyst.


8. Onsdag den 21. september 2011.

 Hjemrejsedagen startede kl. 8,30 hvor vi kørte til Montecassino klostret, klostret blev helt ødelagt under anden verdenskrig men  blev genopbygget af den Italiensk stat i 1956, der bor kun 34 munke i klostret i dag.

 Turen fortsatte derpå til byen Tivoli hvor vi spiste frokost på en dejlig restaurant, derefter besøgte vi Villa D’Este, en  rigmandsvilla med en smuk have og flotte fontæner, stedet som i sin tid inspirerede Carstensen, hvorefter han grundlagde Tivoli i  København.

 På vej ud af byen kom vi ind i en demonstration som forsinkede os noget, og vi begyndte at blive nervøse for om vi kom til  lufthavnen til tiden. Det gjorde vi, og vores fly var også forsinket, og da vi kom til København skulle bussen først over  Frederikssund med et andet selskab, så vi var ikke i Hundested kl. godt 01,00.


 Sammenfattet var turen en stor oplevelse med en dygtig og meget vidende rejseleder.

 

 At opleve Peterspladsen og Peterskirken, verden største kirke, bygget 1506-1626, med en kuppel på 42 m i diameter, var i sig  selv en stor oplevelse, men at Vatikanet, verdens mindste stat, er en stat i sig selv virker lidt surrealistisk, og vidner om hvilken  enorm magt religion har haft og stadig har.

 Rundturen til fods den næste dag var ret anstrengende men også en meget storslået oplevelse hvor man kom tæt på en stor del af de  mest berømte bygninger som indgød stor respekt for det romerske rige og deres bygmestre.
 Inden vi kom til Den Spanske Trappe som er tegnet af Francesco de Sanctis i 1723-26 for Kong Luis d.15., besøgte vi ”Cafe  Greco” der har været tilholdssted for tidens kunstner, der ofte betalte for deres ophold med deres kunst, som i dag er store summer  værd, stedet er meget specielt hvor tjenerne servere iført kjole og hvidt.
 Kendte danske personer som både H.C.Andersen og Thorvaldesen har været gæster på stedet, og noget H.C. Andersen har  skrevet hænger indrammet i et af Cafeen rum.

 Der findes andre storslåede byer, som f.eks. Paris og London, men Rom er noget ganske særligt, både arkitektonisk men i helt  afgørende grad, historisk. Der findes vel ingen anden by i verden der kan fremvise så mange historiske steder der rækker så langt til  bage i tiden.

 Naturligvis er Colosseum, med plads til 50.000 tilskuere, og med sine barbariske gladiatorkampe, helt fantastisk, ligesom Palatiner­  højen giver et fantastisk indblik i fordums storhed, og Pantheon med sin storslåede kuppel og smukke indre er hele besøget værd,  men man kunne blive ved med at beskrive den ene seværdighed efter den anden, og fortælle om myter og historier, som den om  Roms grundlæggere Romulus og Remus der blev opfostret af en ulv, men den eneste måde hvorpå man virkeligt kan fornemme det  unikke og fantastiske ved Rom, det er ganske enkelt ved selv at besøge byen.

 Når man nu er i Italien kan en tur til Pavens sommerbolig være relevant, i hvert fald er det en smuk tur dertil og kratersøerne ved  Albao og Nemi er meget smukke.

 Vesuv og Pompei er naturligvis også noget man må se, de giver et rigtig godt billede af de fantastiske kræfter naturen er i besiddelse  af, som vi mennesker ikke kan stille noget op imod.

 At øen Capri er helt fantastisk høre man ofte, og det må så stå til troende, for vi fik ikke lejlighed til at besøge øen på grund af  dårligt vejr.

 En bustur langs Sorrento kysten til Amalfi, var en meget stor oplevelse, det var en meget smuk tur der bød på den ene store  naturoplevelse efter det andet. Amalfi var en charmerende by med en fantastisk smuk kirke, at Amalfi en gang har været en meget  stor sømagt, er måske lidt svær at forstå i dag.
 Sejlturen fra Amalfi til Salerno var også en stor oplevelse, hvor man fik et helt andet og storslået indblik i den utroligt smukke  kyststrækning langs Sorronto halvøen.



Se fotos fra Rom-Sorrento